Resultat af knusning af hyben på Ørnbjerg

Som tidligere annonceret var det planlagt at knuse hyben på nordsiden af Ørnbjerg med slagleklipper fredag den 20. august.

Vejret viste sig fra sin bedste side. Arbejdet gik over al forventning og var helt færdigt allerede i løbet af formiddagen. Det var rigtig interessant at overvære, hvorledes maskinen kunne arbejde selv på de stejleste skråninger. Resultatet kan nu tydelig ses på lang afstand.

Knusningen efterlod dog en mindre del grene og stubbe, der ikke var helt knust samt nogle hyben tæt på tilbageværende hyld og havtorn, hvor maskinen ikke kunne komme tæt på. Stubbe og de sidste hyben fjernes på arbejdsdagen den 18. september.

Carsten Kærgaard