Information om rydning af hyben på Ørnbjerg

Rydning af hyben på fællesarealerne er som bekendt en hovedaktivitet i naturplejen i 2021 i henhold til foreningens naturplejeplan.

Det næste store område, der står for tur, er den nordlige skråning på Ørnbjerg. Baseret på erfaringer fra grundejerforeningen i Kordals klit har bestyrelsen besluttet at hyre den samme entreprenør som dem. Han kan knuse hyben på skråninger med en slagleklipper på larvebånd. I Kordals klit er området ved sti 16 ryddet.

Vi har i første omgang lavet en aftale om 4 timers arbejde, der vil finde sted fredag den 20. august fra kl. 08:00 hvis vejret tillader det.

Bestyrelsen vi så efterfølgende vurdere behovet i 2022, afhængig hvor meget han kan nå på de 4 timer.

Derudover vil der være behov for at gå det knuste areal over med buskrydder, på samme måde som blev gjort på områderne langs Sinnesvej. Dette arbejde vil indgå i arbejdsdagen lørdag den 18. september.

Nærmere invitation om arbejdsdagen følger efter den 20. august men noter allerede nu datoen, så vi kan blive så mange som muligt.

På vegne af bestyrelsen

Carsten Kærgaard