Igennem flere år har vi regelmæssigt haft besøg af grønspætten i vores område. Den gør opmærksom på sin tilstedeværelse med sine kly-kly-kly højlydte kald, men er ellers sky og opholder sig gerne på jorden hvor dens vigtigste føde er myrer. I år viste et kuld unger sig frem her i starten af august, og det betyder at der enten i vores område eller lige i grænsen op til må være et spættehul, hvor de bor. Billederne er fra Sarasvej, men mon ikke mange af jer har hørt eller set disse flotte fugle omkring husene i plantagen?